Dodekalitten
“Dodekalitten” er et græsk ord der betyder “tolvsten”.
12 sten er præcis hvad det færdige værk vil indeholde. Det bliver efter planen færdigt i 2026 ved indvielse af den 12. sten. Indvielsen / afsløringen er, iflg. Dodekalittens hjemmeside, fastsat til den 21. juni 2026.
Dodekalitten er placeret i et smukt bakket terræn på Nordlolland tæt ved byen Kragenæs. Kragenæs er den havneby, hvorfra færgerne udgår til øerne i Smålandshavet. Øerne som hedder Askø, Fejø & Femø foruden den private ø Vejrø.
Livet på Smålandshavet kan man følge med i fra en placering på en stem mellem de, foreløbig, 11 sten. Smukt på en stille sommeraften. Et besøg værd.
Se videoen nedenfor der giver et indtryk af såvel kunstværket som omgivelser / udsigten over Smålandshavet og Kragenæs Havn. Jeg håber videoen er med til at inspirere dig til et besøg på / ved Dodekalitten ( og til Midtlolland i øvrigt ).
Videoen nedenfor viser hvad man kan kalde “Rundt Om Dodekalitten”.
Dodekalittens officielle hjemmeside kan ses ved at klikke på denne tekst. Her kan du finde information om projektet med bla. mulighed for at købe en “folkeaktie”.
Hvordan finder du så Dodekalitten ? Dodekalitten har GPS koordinaterne 54.906730, 11.356886 ( ca ).
Parkering på Glentehøjvej kræver handicap – skilt. Den “autoriserede adgangsvej” er via Kragenæs / Kragenæsvej. Adgangsvejen starter ved GPS koordinaterne 54°54’57.6″N 11°21’08.7″E ( ca. ).
Efter “officielle tal” er der ca. 15 minutters gang fra denne placering til Dodekalitten.
Foto af begge adgangsveje under kortet.

